• Hans Sandgren Jakobsen

    Hans Sandgren Jakobsen

  • Henrik Lehm

    Henrik Lehm

  • Ebbe Gehl & Søren Nissen

    Ebbe Gehl & Søren Nissen

Søren Nissen og Ebbe Gehl

 

Søren Nissen og Ebbe Gehl er begge uddannede møbelsnedkere fra Rud Rasmussens Snedkerier i København, og dernæst som møbelarkitekter fra Kunsthåndværkerskolen i København.
Siden 1970 har de arbejdet sammen i det kreative og produktive kompagniskab Nissen & Gehl mdd. Deres makkerskab har blandt andet ført til tilblivelsen af Naver Collection, hvor de siden 1994 har udviklet og designet hovedparten af produkterne til Naver Collections møbellinjer.

Deres stil har været med til at forny dansk design, og gennem årene har de modtaget en lang række priser for deres unikke og funktionelle designs, som også har skaffet dem international anerkendelse.

 

 

Henrik Lehm, 1965


Henrik Lehm er en af de nye, danske designere, der er på vej mod international anerkendelse for moderne møbeldesign.
Lehm blev i 1994 færdiguddannet som civilingeniør i arkitektur og design fra Ålborg Universitet. I 2003 blev denne uddannelse suppleret med studier i international branding og markedsføring.
I Henrik Lehms arbejder bliver den danske møbeldesign tradition videreført i en velafbalanceret kombination med internationalt, industrielt design.
Ét af hans specialer er designet af moderne stole med ypperlig siddekomfort, hvoraf nogle allerede er anerkendt som kommende klassikere.
Lehms primære inspirationskilde er den moderne teknologi generelt, og naturens fremragende måde at designe og farvelægge på.

 

 

Hans Sandgren Jakobsen

 

Hans Sandgren Jakobsen er oprindeligt uddannet møbelsnedker (1986) og designer fra Danmarks Designskole (1990). Med en forkærlighed for den skandinaviske designtradition og et afsæt i et lyst og let designunivers, udforsker Hans Sandgren Jakobsen materialernes potentiale og udfordrer teknologien bag produktionen. Det har blandt andet resulteret i tilblivelsen af AK1020 Turning Boxes, der har opnået stor international opmærksomhed og anerkendelse for dens skulpturelle og innovative udtryk, og er nu blevet sat i produktion af Naver Collection.

Følg os på: